Supervision som psykologisk metode er et tilbud til alle der arbejder med andre mennesker. Den gør det muligt at udvikle og udvide metoder og forståelsesmåder, og har dermed som mål, at de mennesker man hjælper får den bedst mulige hjælp.
Supervision er også en hjælp til den professionelle selv. Den kan være et værn imod udbrændthed, som jo er en risiko for de professionelle som er hjælpere. Hvis man absorberer mere ubehag end man er i stand til at bearbejde, risikerer man at blive overbelastet og udbrændt.
Supervision er også vigtig for en organisation, fordi det er med til at bevare en udviklende kultur i arbejdsgruppen.
I god supervision opstår der ny viden, dvs. både supervisor og supervisand lærer noget nyt. Man kan spørge efter en supervison: “Hvad har vi lært som vi ikke vidste i forvejen? Hvad har vi lært, som ingen af os kunne være kommet frem til alene?”
SUPERVISION TIL PSYKOLOGER
Det er et krav at psykologer gennemgår supervision af deres sagsarbejde for at opnå autorisation og efterfølgende specialistanerkendelse.
Supervisionen er en hjælp til at forstå problemstillingen og til at vælge interventionsmetoder. Supervisionen er også en hjælp til at håndtere den interpersonelle situation i psykologens terapiarbejde.
Supervision er et frirum for psykologen til at undersøge sine tanker og vurderinger, og også hjælp til at håndtere de ofte vanskelige og følelsesbelastende oplevelser i psykologens arbejde.
Jeg bruger ofte Lorna Smith Benjamins interpersonelle teori som reference i mit supervisionsarbejde. Se her en beskrivelse af hendes strukturelle analyse af social adfærd (SASB)
Supervision vedrørende individuel terapi
Opgaven indebærer dels at vurdere og forstå klientens tilstand og situation, dels at vælge de rigtige arbejdsmetoder, terapeutiske interventionsformer.. Når man vurderer klienten, er det vigtigt både at fokusere på vanskeligheder og på klientens ressourcer. Valg af arbejdsmetoder skal være afpasset klientens situation, og det er derfor ikke nødvendigvis godt at bruge samme terapiform over for alle klienter og alle problemstillinger.
I individuel terapi er relationen mellem terapeut og klient i centrum. Dette stiller store krav til psykologen med hensyn til at regulere forholdets karakter. At opstille og opretholde rammer for situation er helt afgørende. Rammer vedrører aftaler om og opretholdelse af tidspunkter og varighed, siddearrangement, måde at håndtere klientens spørgsmål om terapeuten og terapimetoderne m.v.
Forsøg på rammebrud fra klienten er helt almindelige. I supervisionen arbejder vi med hvordan disse håndteres. På den ene side for at (gen)oprette rammerne, på den anden for at bruge rammebrud til at forstå klientens reaktionsmønstre.
Rammebrud fra psykologen bør ikke forekomme, men gør det selvfølgelig alligevel. I supervisionen arbejder vi med hvordan psykologen håndterer dette. Som udgangspunkt skal psykologens rammebrud erkendes over for klienten, og om nødvendigt undskyldes. Derimod skal terapeuten ikke forklare rammebruddet. Årsagen er at det vil skifte fokus fra klienten til terapeuten, og det kan ændre relationen så asymmetrien bliver omvendt, f.eks at klienten bliver den anklagende, den forstående eller den hjælpsomme.
Klientens reaktioner på psykologens rammebrud kan i sig selv fortælle noget vigtigt, og det kan eventuelt også senere tages op i terapien som en fælles erfaring.
I supervisionen kan vi også arbejde med psykologens generelle relation til klienten. Her er der forskellige faldgruber:
Man kan blive for tæt og venskabelig, måske ud fra en fejlagtig opfattelse af at det vil give den bedste relation hvor det tværtimod er nødvendigt at acceptere at situationen ikke er symmetrisk. Det er klienten der fortæller om sit liv. Psykologen skal i almindelighed ikke fortælle om sit.
På den anden side kan relationen også blive for kølig. Det betyder at psykologen må være indstillet på at involvere sig og vise varme og accept i relationen uden at det betyder at man indgår i et lige forhold.
Supervision vedrørende parterapi
I parterapi forekommer mange af de samme problemstillinger som i individuel terapi, men også nogle særlige. Når der er tre personer, er der også tre relationer som psykologen skal være opmærksom på.
Problemstillinger vedrørende vurdering af problematikken handler både om analyse af de to parter hver for sig, og af deres samspil. Valg af behandling kan derfor også indebære både individuelle og relationsorienterede interventioner.
Psykologens rolle er derfor kompleks. Den kan variere mellem aktive terapeutiske intentioner over for de enkelte eller med parret, og en mere iagttagende rolle der overlader samtalen til parret. Psykologen kan også blive den styrende der regulerer samtalen og emnerne, ligesom psykologen kan foreslå parret øvelser at gennemføre på stedet eller hjemme.
I supervisionen inddrages teori om interpersonel adfærd, analyse af parrets og parternes situation, praktiske forslag vedrørende interventionsformer og øvelser. Endvidere har psykologen mulighed for i supervisionen at arbejde med sin egen rolle og følelsesmæssige reaktioner forhold til parret.
Supervision vedrørende konfliktmægling
Psykologens rolle i konfliktmægling er en anden end i terapi. Psykologen skal være den følelsesmæssigt neutrale og styrende instans i en samtale der som regel både indebærer skjulte dagsordener, følelsesmæssig sårethed og forskellige praktiske interesser .
Psykologen holder styr på samtalen ved at aftale formål og dagsorden for mødet, og at regulere samtalen, og ved at sætte grænser for den måde kommunikationen foregår på.
En af vanskelighederne er at parterne tit kan komme til at føle t psykologen vælger side. Omvendt kan det i nogle tilfælde også være svært for psykologen selv at undgå at tage parti for en ene part og mene at den anden part er urimelig, utiltalende, eller vanskelig at have med at gøre.
Netop fordi der er så mange forhold involveret hos parterne, kan det være svært for psykologen at undgå at miste overblikket og komme til at sammenblande de forskellige emner og dagsordener
Supervisionen giver mulighed for dels at styrke metoderne til at holde klarhed og overblik, dels at holde sig selv klar af sin egen involvering i parterne og problemstillingerne.
Supervision af sager om forældremyndighed og samvær
I disse sager vil psykologen være konsulent for en myndighed som kan være Familieretshuset eller en offentlig ret.
Psykologen kan udarbejde erklæringer eller udtalelser. Psykologen kan også blive engageret som tilstedeværende i retssager.
Der er en lang række krav til udarbejdelse af erklæringer. I supervisionen kan vi arbejde med forståelsen af disse, og med det vanskelige arbejde med at formulere indholdet i erklæringen.
Området er omgærdet med konflikter. Det er vigtigt at man kan håndtere den magt man indirekte har som medvirkende til afgørelser af andres liv. Det betyder at man vedvarende skal kunne reflektere over egne forforståelser af normer og praksis i forældreskab. Det er vigtigt at man holder sig orienteret om forskningen på området, og det er vigtigt at man kan skelne mellem sine egne meninger og fornemmelser, andre professionelles indstilling og den stadigt akkumulerende forskningsbaserede viden.
Som psykolog i disse sager vil man, netop fordi området er omgærdet af forskellige opfattelser, og fordi der som regel er mindst én part der ikke får gennemført sine ønsker, bliver udsat for pres. Dette kan vise sig i direkte henvendelser og som klager over psykologarbejdet. Man kan derfor have brug for supervision som støtte og som realitetskorrektion af de vurderinger man foretager.
Supervision af medvirken til retssager vil både indebære analyse af de indholdsmæssige og juridiske forhold og hvorledes processen foregår i retssalen. I møder af type A er det psykologen er styrer mødet, mens psykologen i møder af type B medvirker som konsulent. I begge situationer diskuterer psykologen typisk mødets forløb med den involverede dommer som hjælp til at denne foretager sin afgørelse.
