Nogle gange er skilsmisse uundgåelig. Læs om årsager til skilsmisse på min anden hjemmeside www.psykologpraksis.org. Parterapi kan også være hjælp til at tale om de følelser der er forbundet med skilsmisse og hjælp til at komme igennem et svært brud. Det kan være hjælp til at få truffet nogle gode beslutninger. Og så er der børnene – hvad siger man til dem? Hvornår siger man det? Hvilke aftaler har de brug for? Ord som bopæl og samvær og forældremyndighed er pludselig blevet en del af ens verden.
Statsforvaltningen har desværre skåret meget ned på muligheden for at få rådgivning og konfliktmægling i forbindelse med skilsmisse. Der er også alt for lidt mulighed for at rådgive børn, f.eks. i børnegrupper. Jeg har tidligere arbejdet 10 år i Statsforvaltning med rådgivning, konfliktmægling, børnesamtaler ved skilsmisse. På grund af denne erfaring har jeg i min private praksis haft mange familier, som ikke har kunnet få den hjælp i forbindelse med skilsmisse i Statsforvaltningen eller ikke har ønsket Statsforvaltningen inddraget. Jeg har hjulpet par i skilsmisse med at lave aftaler og løbende evaluere disse aftaler, jeg har talt med børn, jeg har rådgivet forældre om hvad der er de bedste løsninger for børn.