PSYKOLOGISK UNDERSØGELSE

FORSTÅ DIG SELV BEDRE VED HJÆLP AF PSYKOLOGISK UNDERSØGELSE

HVAD ER TERAPEUTISK ASSESSMENT?
Behandling, terapi, coaching er begreber som handler om at man taler med en professionel person for at få hjælp til det ene eller andet.Af og til har man ikke i første omgang brug for samtaler, men mere for at få at videhvordan tingenes tilstand er. En traditionel psykologisk undersøgelse er udformet som et svar på et spørgsmål, men det er som regel et spørgsmål som en anden professionel stiller.Terapeutisk assessment handler om at man selv stiller spørgsmål om sig selv. Spørgsmål som det er vigtigt for en at få svar på. Svar som man kan bruge i sit videre liv.

NOGLE EKSEMPLER:
Det kan være svar der handler om det studium man har valgt (Egner jeg mig i det hele taget til det her? Når det kommer til stykket, interesserer jeg mig så nok for den slags arbejde det fører frem til?).Det kan også handle om spørgsmål vedrørende parforholdet (Er der nogen fremtid for os? Hvorfor skændes vi så meget? Vil vi to sammen kunne blive gode forældre?).Det kan handle om psykisk sygdom (Er jeg depressiv? Lider jeg af stress? Er der noget grundlæggende galt med min måde at tænke på?).

Det kan også handle om den personlige stil (Jeg har det med at rode mig ud i vanskeligheder med andre mennesker – hvorfor gør jeg det, og hvad kan jeg gøre ved det? Jeg er ret genert – er det noget jeg kan udvikle mig ud af? Jeg har problemer på arbejdet fordi jeg er så grundig og jeg har svært ved at slippe en sag – men derfor bliver jeg kritiseret for at være langsom. Hvorfor gør jeg det? Er det noget jeg kan ændre på?)

Der er selvfølgelig mange andre spørgsmål om sig selv som man kan være interesseret i at få svar på.

HVORDAN FOREGÅR TERAPEUTISK ASSESSMENT?
Man begynder med en grundig samtale om hvad det er man vil have at vide om sig selv. I nogle tilfælde kan spørgsmålet ikke besvares på den måde man har tænkt det, men man kan ændre det så det bliver til at undersøge. I nogle tilfælde ved man ikke helt hvad det er man vil vide, men ved at tale om det, kan man finde ud af det.Derefter bruger man nogle almindelige psykologiske testmetoder – valgt ud fra det spørgsmål man gerne vil have svar på.Man får derefter feed-back, et foreløbigt svar på sine spørgsmål, og får lejlighed til at kommentere og diskutere svarene.