HVORNÅR ER DER BEHOV FOR PARTERAPI?
Det kan der være f.eks.:
Når det er svært at tale sammen, når der er mere negativt end positivt i forholdet, når der er tilbagevendende opslidende konflikter og fjendtlighed.
Eller når man har resigneret, holdt op med at tale om emner, der kunne starte ubehagelige konflikter. Når “gnisten” er væk.
Når den ene, eller begge, er i tvivl om de skal fortsætte med at være et par. Eller den ene har måske besluttet, at det skal de ikke, men vil godt give den anden og sig selv mulighed for at tale om, hvad der er sket.
Når man er skilt, eller skal skilles, og gerne vil have hjælp til at samarbejde om børnene.
HVOR MANGE GANGE OG HVOR LÆNGE?
Det er naturligvis meget svært at sige, hvor længe og hvor mange gange man har brug for at komme. Mit princip er: så få gange som muligt. Men det afhænger af problemets art, hvor meget man har mulighed for at investere i forløbet, hvor meget man kan arbejde hjemme med det man lærer i terapien, og hvad der i øvrigt sker i ens liv.Det er min erfaring at nogle par føler sig godt hjulpet af ganske få gange, hvor de oplever en lille ændring som over tid har stor betydning. Andre par har brug for et længere forløb.Det er ofte nyttigt med opfølgningssamtaler efter nogle måneder. Sammen med min kollega er jeg i gang med at finde en måde at systematisere dette på.
KAN MAN OGSÅ FÅ ENESAMTALER?
Jeg indleder med en samtale, hvor begge parter er til stede. Ved det følgende møde taler jeg som regel med parterne alene (45 minutter med hver), og 3. gang taler jeg med begge parter igen.Hvis det undervejs forekommer hensigtsmæssigt vil jeg igen tale med parterne alene. Enesamtalerne er altid en af parterapien, det betyder at det der kommer frem ved disse samtaler kan deles i fællessamtalerne. Man kan med andre ord ikke fortælle mig noget som den anden ikke må vide.Hvis man har brug for individuel terapi samtidig med at man går i parterapi vil jeg henvise til en kollega.
