HVORNÅR ER DER BEHOV FOR PARTERAPI?
Det kan der være f.eks.:
Når det er svært at tale sammen, når der er mere negativt end positivt i forholdet, når der er tilbagevendende opslidende konflikter og fjendtlighed.
Eller når man har resigneret, holdt op med at tale om emner, der kunne starte ubehagelige konflikter. Når “gnisten” er væk.
Når den ene, eller begge, er i tvivl om de skal fortsætte med at være et par. Eller den ene har måske besluttet, at det skal de ikke, men vil godt give den anden og sig selv mulighed for at tale om, hvad der er sket.
Når man er skilt, eller skal skilles, og gerne vil have hjælp til at samarbejde om børnene.